Et stykke stof eller en avis til at dække tingene over med. Samt de ting som skal huskes.
Varighed
Fra 10 min.
Beskrivelse
I Kims leg er der en person som gemmer nogle ting under et stykke stof eller avis. Man kan vælge det antal ting som man mener passer til aldersgruppen. Deltagerne får nu 30 – 60 sekunder hvor de kigger på tingene. Herefter lægges stoffet over tingene igen. Nu gælder det om for deltagerne at nævne så mange ting de kan huske som muligt. Den som husker flest ting har vundet.
Variation
Tingene kan være ting fra et sted i naturen som man befinder sig på når legen starter. Herefter gælder det om for deltagerne at finde ting magen til.
Ved mange deltagere kan man lave forskellige hold som skal løse opgaven.