Gardners udgangspunkt er kognitiv psykologi, dvs. udviklingen hos barnet, der berører tænkning, intelligens, viden og kunnen. Han blev bl.a. inspireret af Jean Piaget og Jerome S. Bruner, der begge er psykologer hvis arbejdsfelt dækker den kognitive udvikling. Gardner arbejder utraditionelt med børns kognitive udvikling i forhold til billeder, tegning og malerier.
Gardner fik sit gennembrud som forfatter med bogen "Frames of Mind" i 1983, hvor han havde udarbejdet en samlet oversigt over menneskets evner og potentialer (Gardner 1997). Heri beskrev han en teori omhandlende syv intelligensformer: Den logisk-matematiske, den sproglige, den musikalske, den spatiale (rumlig), den krops-kinæstetiske (bevægelse), den interpersonelle (sociale) og den intrapersonelle (personlige). Disse intelligensformer opfylder 8 kriterier som Gardner har opstillet:
- Potientel isolation ved hjerneskade.
- Eksistensen af vidunderbørn, idiot savants og andre ekstraordinære individer.
- En tydelige udviklingsbane samt en definèrbar samling af ekspert - "slutresultater"
- En udviklingshistorie samt evolutionær sandsynlighed.
- Støtte fra psykometriske iagttagelser.
- Støtte fra eksperimentalpsykologiske opgaver.
- En tydelig kernefunktion eller samling af funktioner.
- Åbenhed over for indkodning i et symbolsystem. (Armstrong 2000, s. 12)
Herved mener Gardner bl.a. at evner så som den kropskinæstetiske (kropslige-bevægelsesmæssige) og den musikalske intelligens, bør få ligeså stor betydning som den sproglige og logisk-matematiske, som tidligere dannede grundlag for intelligensbegrebets kerne.
Gardner mener, at mennesket besidder flere forskellige intelligenser, som vi enten har stærke eller svage evner for, og samtidig at mennesket lærer på mange forskellige måder. Ingen af intelligenserne arbejder individuelt, men har indflydelse på hinanden. Intelligenserne ligger placeret i forskellige og flere områder af hjernen (Se "Intelligenser - Illustrationer")
Når Gardner kalder disse evner intelligenser og ikke kompetencer, er det fra hans side en provokation til den traditionelle tankegang om at vi kun er intelligente hvis vi får en høj score i en IQ-test. Han mener som tidligere nævnt at vi alle er intelligente, men indenfor hver vores område. Han mener at hvis han havde kaldt evnerne for kompetencer var hans teori ikke blevet nær så anerkendt, da ordet kompetence bliver brugt hele tiden og i mange andre sammenhænge.
Gardners nøglepunkter?
Vi mener, at Gardners teori indeholder nogle væsentlige og interessante nøglepunkter og samtidig dækker bredt i arbejdet med børns udvikling. Armstrong nævner disse 4 nøglepunkter i bogen, "Mange intelligenser i klasseværelset":
- Alle mennesker indeholder alle syv intelligenser.
Størstedelen af befolkningen ligger på et middelniveau indenfor intelligenserne. Fx kan de fleste af os både synge, bevæge os, regne, skrive etc., men har ikke en eksperts kompetence indenfor et bestemt område.
- De fleste mennesker kan udvikle hver intelligens til
et fyldestgørende kompetenceniveau.
Alle kan udvikle et højt fungerende niveau inden for intelligenserne ved hjælp af træning, opmuntring og de rette betingelser. Fx ved forældres opbakning og hjælp til deres børns fritidsinteresser.
- Intelligenserne arbejder sædvanligvis sammen på
komplekse måder.
Intelligenserne fungerer altid i sammenspil med hinanden. Fx i en fangeleg, hvor man skal bruge den krops-kinæstetiske intelligens (løbe rundt), den spatiale intelligens (orientere sig i forhold til rummet og andre), og den intrapersonelle intelligens (man deltager i en fælles leg, hvor man får styrket sine egne sociale behov).
- Der er mange måder at være intelligent på
indenfor hver kategori.
Fx indenfor den sproglige intelligens, kan man være ekstremt god til at formulere sig, men samtidig kan man have problemer med at stave eller læse.